De 5 klassiske sommerferie-fejl som skilsmissefamilie
Sommerferien er lige om hjørnet, og selvom det helst skal være ferieuger med glæde, nærvær og overskud, så er det faktisk ikke altid lige nemt at komme væk fra de faste hverdagsrutiner og aftaler omkring børnene. Samtidig er det måske også nyt for dig, at holde ferie alene med dine børn, måske skal du for første gang holde ferie med en ny partner og sammenbragte børn, og måske frygter du mest af alt de uger, hvor dine børn skal være hos din eks.
Uanset hvilken situation du står i, så pas på ikke at begå nogle af de helt klassiske fejl, og gør alt hvad du kan få at få den ferie du drømmer om.
De 5 klassiske sommerferiefejl:
Fejl 1:
Du har glemt at forholde dig til, hvordan du får den bedste ferie ud fra de forudsætninger du har.
Løsning: Start med at skrive en liste over, hvad du gerne vil opnå i ferien. Skriv derefter, hvad du kan gøre for at opnå det. Skriv også en liste over, hvad du synes er svært og find ud af, hvordan du gør det lettest muligt. Er der nogle der kan hjælpe dig.
Fejl 2:
Skru ned for ambitionerne
Løsning: Ro, nærvær og glæde hænger dårligt sammen med for store ambitioner. Har du eksempelvis valgt at deltage i fælles ferieprojekt, med fremmede singler med børn, så skal du måske hellere starte ud med en-dags-ture, end med en 7-dages ferie. Du kan evt. finde nogle gode bud på Singleplus.dk . Det samme gælder, hvis du og din nye kæreste skal holde ferie sammen for første gang. Pas på illusionen om en ny lykkelig sammenbragt familie ikke løber af med dig, inden I alle kender hinanden godt.
Fejl 3:
Du isolerer dig og synes ferien er træls.
Løsning: Naturligt at man kan være trist i perioder, specielt hvis det er første gang du skal holde ferie alene med børnene, eller det er første gang, du skal undvære børnene, men sørg for at møde andre ligesindede med og uden børn. Vi ved du ikke er den eneste der synes det er svært, og igen hvis du gerne vil have glæde, nærvær og overskud så tag ansvar for at få det.
Fejl 4:
Børnene skal noget det meste af sommerferien.
Løsning: Husk at en af konsekvenserne ved en skilsmisse er, at børnene skal holde sommerferie på skift med mor og far. Har du overvejet, om der er planlagt for meget for dem. En løsning kunne være at finde på hyggelige ting i haven, i nærmiljøet, en-dags-ture m.v.
Fejl 5:
Du vil bare gerne have hverdag.
Løsning: Hvor gerne du end vil af med hamsterhjulet, de daglige madpakker og de mange gøremål, så kan det faktisk være svært de første år, hvor ferien gør, at den faste samværsløsning forsvinder til fordel for en ferieaftale, og hvor der er meget fokus på at være sammen med familien. Lav nogle nye traditioner. Find alle de positive aspekter i, at der er ferie. Sæt dig nogle feriemål og kæmp for dem.