Har du mistet kærligheden og følelserne for din partner? Er du i tvivl om, hvad du vil med din fremtid? Om din partner skal være en del af fremtiden? Om, hvordan du sætter fokus på dit parforhold og finder tilbage, til det gode I havde engang. Vil du genopdage kærligheden?

 

Det tager mindst lige så lang tid at finde tilbage til det gode parforhold, som det har taget at ødelægge det, I tidligere havde sammen.

 

Et rigt og blomstrende kærlighedsliv kræver fokus, indsats fra begge parter, vilje og forståelse.

 

Hvis I har et gensidigt inderligt ønske om at ville hinanden, finde tilbage til hinanden og blive sammen, så arbejd fokuseret og målrettet med parforholdet, som var det en opgave du fik stillet på din arbejdsplads.

 

Når I ikke har haft hinanden i centrum gennem længere tid, kan det føles kunstigt, påtaget og forkert, når I ændrer jeres adfærd overfor hinanden – men alle nye vaner tager tid og det er nødvendigt at kaste jer ud i det, for at få det godt med hinanden igen.

 

Husk at det at genopdage kærligheden skal ske med små skridt. Forskellen skal ske i dagligdagen. I skal begynde at se hinanden igen. I skal gøre noget godt for hinanden. I skal sætte tid af til hinanden, og ikke mindst så skal I tale sammen om de følelser, tanker og bekymringer I har, men samtidig også om de små positive ting I tænker, føler og oplever i hverdagen. Det skal alt sammen være med til at I genopdager kærligheden til hinanden.

 

Brug værktøjerne og informationer her på sitet til at finde tilbage til et skønt kærlighedsliv.

 

Parterapi kan være en stor hjælp for mange, der har opbygget en afstand til hinanden. Misforståelser kan ryddes af vejen, kommunikationen kan forbedres, og der kan skabes en fælles forståelse af hinandens følelser, tanker og behov. I kan bestille parterapi her.