BT. Tirsdag den 1. februar 2011, 06:49

 

Insolvente ægtepar i skilsmisse bliver afvist ved skifteretten.

 

Ægtefæller, der ligger i skilsmisse og strides om bodelingen, bliver nemlig afvist, hvis de er teknisk insolvente, skriver MetroXpress. Det betyder, at den svageste part ofte efterlades med al gælden, siger advokater.

 

Politikerne ved godt, at loven er gal, men en lovændring, der skulle hjælpe de mange insolvente skilsmisse-par, samler støv i Justitsministeriet S kræver nu handling fra justitsminister Lars Barfoed (K).

 

Hvert år bliver omkring 2.000-3.000 insolvente ægtepar ifølge advokat Jørgen Grønborg skilt, og en del af dem opsøger en advokat, fordi de er rygende uenige om, hvordan de skal dele hus, bil, møbler og andet indbo og ikke mindst gæld. Men der er ingen hjælp at hente i retssystemet, for loven, som stammer fra 1874 og senest blev revideret i 1961, tager ikke højde for, at skilsmissepar kan være insolvente. Skifteretterne behandler kun sager, hvor ægtefællerne har en nettoformue. Det efterlader de gældsplagede skilsmissepar i et juridisk tomrum, påpeger flere advokater over for MetroXpress.

 

»Det er meget frustrerende for de insolvente ægtepar, der ligger i skilsmisse, at de ikke kan skifte boet ved skifteretten. De sejler fuldstændigt i deres egen sø, og det har ofte den kedelige konsekvens, at det er den stærkeste ægtefælle, der sætter sig på værdierne og bliver boende i huset,« siger advokat Henriette Lyhne, Ret & Råd i Randers.

 

»Samtidig skal man tænke på, at der i mange tilfælde er børn involveret. Derfor ville det klart være at foretrække, at sagerne kunne afgøres ved retten,« siger Henriette Lyhne.

 

Allerede i 1998 gjorde Advokatrådet i et gennemarbejdet oplæg til Justitsministeriet opmærksom på, at insolvente skilsmissepar var afskåret fra skifteretterne. Først 12 år senere i foråret 2010 udgav et udvalg under ministeriet en betænkning om såkaldt ægtefælleskifte, som entydigt anbefaler, at insolvente skilsmissepar frem over skal kunne skifte boet ved skifteretterne. På den baggrund skriver VK-regeringen i sit lovkatalog, at den vil fremsætte lovforslag om det i denne folketingssamling. Men det kan lige så vel først ske i næste folketingssamling, lyder beskeden nu fra konsulent i Procesretskontoret i Justitsministeriet Ketilbjørn Hertz.

 

Det får retsordfører Karen Hækkerup (S) til at se rødt og lægge pres på justitsminister Lars Barfoed (K).

 

»Der er mange mennesker, der betaler prisen for, at regeringen nøler og holder lovforslaget tilbage, fordi der er gået valgrummel i den. Det er dybt urimeligt over for de mange skilsmissepar, der ligger i økonomisk ruin oven på finanskrisen,« siger hun og tilføjer, at hun nu vil bede justitsminister Lars Barfoed (K) svare klart på, hvornår lovforslaget bliver fremsat.

 

MetroXpress har hørt Jørgen Grønborg, advokat og medlem af udvalget under Justitsministeriet, der har udarbejdet ‘Betænkning om ægtefælleskifte’:

 

Hvorfor kan insolvente ægtepar, der ligger i skilsmisse, ikke få afgjort bodelingen ved skifteretterne?
»Det er udtryk for en tankegang fra 1874, da loven blev lavet. En tankegang om, at man som ægtefælle har ret til halvdelen af den fælles positive formue, hvis man bliver skilt. Deraf sluttede man, at når der ikke var noget pengekrav ved skilsmissen, var det heller ikke en sag for retssystemet,« siger Jørgen Grønborg.

 

Hvilke konsekvenser har det for skilsmisseparrene?
»De efterlades i et tomrum, og så bliver det ofte den stærkestes ret. Der burde vi netop stille et retssystem til rådighed for at beskytte den svage part. Samtidig er det en byrde i et nyt forhold, når man slæber rundt på en bodelingssag, der ikke er afgjort.«

 

Men hvorfor er der så ikke sket noget endnu?
»Det ville jeg også gerne vide. Hele lovgrundlaget ligger i betænkningen med paragraffer og bemærkninger. Det har ligget klar siden februar-marts 2010. Jeg var også med til at lave Advokatrådets oplæg om sagen i 1998. Nu er der gået 13 år,« siger Jørgen Grønborg.