Skilsmisseraad.dk’s ekspert Ingrid Ann Watson udtaler sig til BT

 

Når ægteskabet går i stykker, bliver livet vendt på hovedet, og mange har svært ved at finde vej i junglen af samkvemsordninger og bodeling. B. T. s ekspert giver dig her gode råd til at få parforholdet på ret kurs, inden det går galt.

Hvordan undgår man skilsmisse

‘Jeg elsker dig’ bliver oftere og oftere til ‘Jeg hader dig’. Nutidens Danmark er et skilsmissesamfund som aldrig før. Midt i den økonomiske krise vælger flere og flere par at sige farvel til hinanden, når økonomien strammer, og især børnefamilierne er hårdt ramt. To tredjedele af alle skilsmisser involverer nemlig børn, ifølge Danmarks Statistik.

 

Derfor står parrene også i kø hos parterapeuterne, og de gode råd er dyre, når de, der engang var mand og kone, skal blive enige om, hvordan deres liv skal se ud hver for sig.

 

Måske er følelserne bare forstummet midt dagligdagens trummerum, eller også viser vores partner sig at være en anden, end vi troede i begyndelsen.

 

Men helt grundlæggende bliver vi skilt, fordi vi ikke har været gode nok til at gøre os klart, hvad et forhold kræver – også når det går hen og bliver surt rugbrød.

 

– Når vi bliver skilt, er det fordi, vi ikke har taget os af det, som var. Hvis vi havde det, ville vi ikke blive skilt.

 

Vi har glemt varmen og kommunikationen i vores forhold, og holder op med at lytte til, hvad den anden vil have, siger parterapeut Ingrid Ann Watson, der selv har oplevet skilsmissen i sit eget liv.

 

Kræver uden at give

Ifølge hende gør mange mennesker sig ikke klart, hvad et forhold egentlig handler om: Nemlig at give modparten noget i stedet for selv at få igen.

 

Ofte bliver det et rum, hvor nutidens mennesker bare kræver ind – og bliver skuffede.

 

– Forhåbentligt, startede forholdet ud med, at vi ønskede at være noget for nogen, og dermed var det ikke dødsdømt.

 

Til slut siger vi til den anden: Du skal gøre sådan og sådan for mig, siger hun.

 

Arbejde kan være en tidsrøver

Ofte er det arbejdet, der er synderen, inden vi får børn og her er det især mænd, der må tage den tvivlsomme ære.

 

Når arbejdet er en tidsrøver, så plejer vi ikke det, der skal hjælpe os igennem hårde tider, siger parterapeuten. Men faremomentet ligger især, når to bliver til tre. For vi vil stadig have det hele, men har kun tid til det halve, når vi får børn, og prisen er tosomheden.

 

– Fritidsinteresser er simpelthen det, der ofte fører til skilsmisser. Det skal man bare ikke have, mens man har små børn. Vi har bare ikke tid til det. Vi skal ikke være medlemmer af skolebestyrelsen, spille golf eller gå til Zumba.

 

Det går ikke. Når man har små børn, så er det det, man har, slår Ingrid Ann Watson fast. Hun har svært ved at forstå, at så mange sætter deres parliv på spil ved at fylde kalenderen med andet end arbejde, familie og venner.

 

– Der sker simpelthen det, at vi holder op med at tale sammen, og vi får ingen sex, fordi vi er for trætte. Hvis vi gik i seng kl. 21, så var der måske tid til to timers sex, men i stedet tager vi munden for fuld og fylder vores liv til bristepunktet med planer. Vi rider på det, jeg kalder ‘heftighedsbølgen’, siger parterapeuten, der selv har oplevet at blive konfronteret med spørgsmålet: ‘Hvornår skal du lave noget fornuftigt?’, da hun havde små børn. Et spørgsmål, som hun siden har set som et glimrende eksempel på at skulle leve op til andres forventninger.