Når du er kommet helt der ud efter din skilsmisse, hvor du ikke kan bunde, og ikke kan finde tilbage til et godt liv igen, uden at få hjælp, påvirker det naturligt dine nærmeste.

Dine børn vil ikke kunne undgå at bemærke, at du ikke er den samme glade og sprudlende forælder, som du var inden skilsmissen. De vil også opleve at du har svært ved at klare jeres hverdag sammen.

Det vil påvirke dine børn meget negativt, og de vil skulle bruge unødig energi på at bekymre sig om, hvordan du har det, og hvordan det skal gå. Deres fundament er jo allerede blevet rystet en gang, i forbindelse med at deres familie er blevet brudt op, og de skal vænne sig til at være skilsmissebørn, og nu skal de til at forholde sig til at deres ene forælder mistrives. Du er deres forgangsbillede, og de må gerne se, at du er ked af det, men du skal samtidig vise dem, at de ikke skal være bekymrede. De skal se, at du er den stærke, den der har en løsning på en god fremtid, og den, der tager vare på både dig selv og dem.

Dine forældre og eventuelle søskende vil også blive påvirkede mere end du tror. Vi er forældre til den dag vi dør, og så er det lige meget om vores børn er 7 år eller 42 år. Dine forældre vil blive meget bekymrede, og vil prøve at hjælpe dig så godt de kan, med at støtte dig i, at det er hårdt for dig, eller bekræfte dig i, at din eks er et fjols eller noget helt andet.

Ofte er den form for hjælp og forståelse fra familien dog ikke særlig effektiv i kampen for at komme videre, og se fremad. Ved at give dig ret i at det hele er frygteligt, og dine forældre eller søskende så gerne vil tage noget af din smerte på deres skuldre, bestyrker de dig i stedet i, at det er ok at du ”sovser rundt” i alle de negative følelser.

For at hjælpe dig, bør din familie tage hånd om dig ved at give dig kærlige skub ud i livet. De kan f.eks. passe dine børn i en weekend, og sende dig afsted på hyggeweekend med en ven eller veninde, eller snakke fremtid og drømme med dig, med de positive briller på. Det der er vigtigt er, at de ikke støtter din negative tankegang, og støtter dig i at det er synd for dig, men at de giver dig kraft og overskud til at kunne komme videre med fornyet gåpåmod og energi.

Dine kollegaer kan heller ikke undgå at bemærke og blive påvirkede af din situation. Når du er presset og stresset, kan du ikke yde dit optimale, så enten går dine opgaver videre til dine kollegaer, eller du leverer et stykke arbejde, du ikke kan være helt stolt af.

Begge dele kan være ret utilfredsstillende, og i værste fald kan det give dig problemer, og i sidste ende, resultere i en afskedigelse.

Når du tager ansvar for, at hjælp er den bedste vej til at komme videre, tager du samtidig ansvar for dit liv og din fremtid, og det er det mest fornuftige valg du kan gøre for dig selv og dine børn.