Kære Ingrid Ann

 

Min mand har været mig utro en enkelt gang til en konference, han fortalte mig det i går og jeg vil skilles. Jeg har dog læst et sted, at du siger man godt kan overleve utroskab, men jeg er bare så vred og såret, at jeg slet ikke kan holde ud at kigge på ham. Jeg tror aldrig jeg kan tilgive ham, at han har løjet. Kan vi komme videre uden at skilles?

 

Mvh
Susan A.

 

Svar:

 

Kære du

 

Ja med hårdt arbejde og fælles vilje. Med energisk mod og evnen til at leve med uløste problemer kan det bestemt lykkes. Det er lykkedes for mange før jer og det kan også ske for jer. Jeg kan ikke give dig hele opskriften her på, hvordan man overlever sidespring, men du kan starte med at stille dig selv disse få spørgsmål:

• Vil du virkelig skilles eller er det dit Jeg, der er såret?
• Elsker du ham stadig (selv om han lige nu er den værste lus…)?
• Hvis du ser dig og børnene om 2 år, som skilt, er det så et enkelt seksuelt hop værd at blive skilt?
• Vil din mand skilles?
• Tager han det fulde ansvar for sin handling eller undskylder han med, at han var trist etc.?
• Plejer han at være utroværdig? Er han ellers en god mand og en god far?
• Er du helt sikker på at det aldrig kunne ske for dig selv?
• Hvis jeg nu sagde, at om 1 år har I det godt igen uden at blive skilt, ville du så stadig vælge skilsmisse?
• Ved du, at du har gjort dit bedste for at gøre ham glad – hver dag?

Når du har svaret på disse, måske lidt svære spørgsmål, ved du mere.

 

Du er meget velkommen til, at bestille en konsultation og jeg vil guide og hjælpe dig og måske jer videre som par?

 

Tak fordi du skrev, det er første skridt videre for jer – måske sammen?

 

De bedste hilsner
Ingrid Ann Watson

 

Hej

 

Jeg har en udfordring, som jeg bliver nødt til at få noget hjælp til.

 

Jeg er flyttet fra min mand for kort tid siden, og vi har 3 børn fra 15 år og opefter. Det var mig der ville skilles, men nu 6 uger efter at vi er flyttet fra hinanden, har min mand fundet en anden, som flytter ind til ham.

 

Vores yngste barn på 15 er hos min mand 6 dage hver 14. dag. En er på efterskole, og den ældste er flyttet hjemmefra.

 

Min mand er sur på mig over skilsmissen og vores kommunikation har ikke fungeret siden vi flyttede fra hinanden, men siger nu at han er kommet videre.

 

Han ønsker at vores børn møder hans nye kæreste, men de to store vil ikke. Vores yngste barn vil nu ikke over til ham efter at han i sidste weekend, på trods af at de havde aftalt, at den nye kæreste ikke skulle komme, alligevel havde inviteret hende over. Hun var der fra lørdag til søndag, og vores datter ringede grædende til mig og ville hjem.

 

Han mener nu, at det er mig, der får børnene til at vende ryggen til ham, fordi jeg ikke accepterer at han er kommet videre.
Jeg mener det er ham, der udviser total mangel på respekt overfor både mig og børnene. Jeg kan godt forstå, at børnene reagerer som de gør, de har jo knap vænnet sig til, at vi er blevet skilt.

 

Jeg havde håbet, at vi kunne finde ud af at samarbejde om børnene, men en ny kæreste allerede nu, gør det bare endnu mere svært.

 

Hvad skal jeg gøre.

 

Hilsen en frustreret fraskilt