En skilsmisse kan være hård. Uanset om du er blevet forladt, eller selv har taget beslutningen, er det naturligt at reagere på en skilsmisse og følelserne kan være meget forskellige, eksempelvis:
- Håbløshed
- Følelsen af at være mislykket
- Savnet af børnene
- Savnet af trygheden
- Tristhed
- Depression
- Stor forvirring
- Bekymringer for fremtiden, børnene, din eks eller reaktionerne fra dine omgivelser
- Flovhed
- Følelsen af egoisme
- Befrielse, spænding og glæde
Du kan føle total forvirring over den svære proces du har været igennem både før og under din skilsmisse, og de mange udfordringer og uafklarede ting, der ligger ud i fremtiden. Den ene dag kan du føle, at dit liv er mislykket, at du er en fiasko og den næste dag kan du føle dig ovenpå og glæde dig til fremtiden.
Hvis du er blevet forladt, har du muligvis følelsen af at være svigtet, at livet er taget fra dig. Du kan have svært ved at finde meningen med livet, du er rasende og gal over den beslutning, din eks har taget. Eller måske er du blevet forladt, fordi din eks har fundet en anden, du føler dig snydt, bedraget, mindre værd osv. Dit forhold har måske været fyldt med løgne, fortielser og skænderier, og din reaktion kan derfor også være en enorm lettelse over at være kommet videre.
Var det dig der tog beslutningen om skilsmisse, er det stadig naturligt at reagere. Selvom du var mere afklaret end din eks, så er skilsmissen en sorg. Du kan have en følelse af ikke at have slået til. Følelsen af fiasko, egoisme osv.
Måske har I været enige om beslutningen og enige om de praktiske forhold i forbindelse med skilsmissen. Det gør situationen langt nemmere, men det er alligevel naturligt at reagere og sørge over det der er sket.
Måske var I enige om de praktiske forhold, men kort tid efter at I er flyttet hvert til sit, er I måske alligevel ikke enige om noget. Alt bliver besværligt og alt ligger uafklaret hen, indtil jeres sag bliver taget op hos Statsforvaltningen og i Skifteretten. Det kan fylde meget, når du modtager breve fra advokater, bliver udfordret fra din eks og når intet er afklaret i forhold til din fremtid.
Artiklen er kun for medlemmer
Denne artikel er kun for medlemmer. Med et medlemskab hos Skilsmisseraad får du ikke bare adgang til resten af denne artikel, men til mere end 500 siders tekst, skilsmisseskabeloner, skilsmisseopgaver, podcast m.v.
Allerede medlem? Klik her