Børnenes fremtid er ofte den, der fylder allermest i beslutningen om skilsmissen.

 

Hvilken samværsordning skal man vælge? Hvordan kommer de bedst muligt gennem skilsmissen? Hvordan håndterer man deres reaktioner eller mangel på samme.

 

Der har gennem lang tid været negative holdninger til deleordning – altså en løsning hvor børnene er lige meget hos henholdsvis mor og far.

 

Argumenterne for, hvorfor deleordning ikke var en god løsning har eksempelvis været, at børn har bedre af EN fast base og så et samværssted, og at børn ikke skal have et liv i en kuffert…..Ordningen ligeledes blevet skældt ud for at stresse børn og gøre dem rodløse.

 

Delebørn har netop ikke et liv i en kuffert, men har ting begge steder og undgår derfor kuffertløsningen, som er mere udbredt, hvis man vælger en samværsordning med eksempelvis en 10 / 4 løsning.

 

SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (tidl. Socialforskningsinstituttet)) har medio 2012 offentliggjort en ny rapport, hvor resultaterne er baseret på 6.000 skilsmissebørn. Noget af det afgørende er, at delebørn har det generelt bedre end andre skilsmissebørn. (Dog skal det bemærkes at det gælder børn i alderen 11 – 15 år)

 

Deleordning giver et ligeværdigt forhold mellem mor og far, og det kræver samarbejde og fleksibilitet – og det har børnene det godt med. Ikke mindst så kræver en sådan ordning, at forældrene bor tæt på hinanden, hvilket gør at børnene kan bevare deres vante rammer, deres venner og deres fritidsaktiviteter, uanset om de er hos mor eller far.

 

Men glade og veltilfredse skilsmissebørn handler jo dybest set slet ikke om hverken samværsordning eller deleordning, men om SAMARBEJDE. Hvis børnene oplever, at mor og far stadig er forældre sammen, kan være i stue sammen, kan hjælpe hinanden og stå sammen om børnene, at de bor tæt på hinanden, så rammerne er ens uanset om børnene er hos mor eller far, ja så har børnene det generelt godt.

 

Til info har hvert femte skilsmissebarn erfaring med deleordning.