Børn helt ned til børnehavealderen kan opdage, at mor og far ikke har det godt sammen. Måske skændes de. Måske er de altid sure. Måske syntes du, at de lever hver deres liv, eller måske syntes du slet ikke de opdager dig?

Det er vigtigt, at du ikke går rundt med ondt i maven, eller hele tiden tænker på, hvad der er galt, fordi du er bange for om mor og far går fra hinanden. Fordi du oplever noget, som du ikke syntes er godt, er det slet ikke sikkert, at de tænker på skilsmisse. Derfor er det vigtigt, at du fortæller dem, hvordan du har det. Fortæl dem, at du er bange for, at de skal skilles.

Hvis du går rundt med tankerne alene, så kan det ødelægge dine dage fordi du er bange, ked af det eller i dårligt humør.

Hvis det er rigtigt, at de har problemer, så skal du huske på, at det ikke er noget du er skyld i. Det er ikke dig de har problemer med. De har nogle problemer med hinanden, som de ikke kan finde ud af at løse. Eller måske prøver de længe på at løse problemerne. Voksne kan ligesom børn, få hjælp til at løse deres problemer, så måske mødes de nogle gange med noget der hedder en psykolog eller en parterapeut.

Det er vigtigt, at du fortæller din mor og far om, hvordan du har det, så du ikke går alene med dine tanker og følelser. Hvis du ikke syntes, at du kan tale med din mor og far om de problemer der er hjemme, så kan du måske finde en anden voksen person, som du kan fortælle dine tanker og følelser til.

Der vil altid være en voksen der kan og vil hjælpe dig, hvis du fortæller hvordan du har det. Måske er det en bedsteforælder, måske er det en af dine lærere, det afhænger af, hvem du har lyst til at tale med.