Formuefællesskab eller ægtepagt?
Når I bliver gift får I automatisk formuefællesskab, som også kaldes fælleseje. Selvom det betegnes som fælleseje betyder det ikke, at I ejer alting sammen. Når man er gift og har formuefællesskab, har man nemlig fortsat ejerskabet over sine egne ting. Den ene ægtefælle behøver derfor heller ikke spørge den anden om lov, hvis denne eksempelvis ønsker, at sælge en af sine egne ejendele.Dér hvor formuefællesskabet særligt har betydning og får konsekvenser, er i tilfælde af separation eller skilsmisse. Hvis man har formuefællesskab og bliver separeret eller skilt, ophører formuefællesskabet nemlig og det betyder, at der skal ske en deling af ægtefællernes respektive ejendele, som også kaldes bodeling.
En bodeling betyder, at jeres fælles formue fordeles mellem jer. Måden dette gøres på er, at jeres ejendele og gæld opgøres. Derefter udregnes hver jeres nettoformue ved at trække gælden fra jeres ejendele. Til sidst beregnes summen af jeres formuer og den samlede formue deles ligeligt mellem jer.
Eksempel: Julie og Kenneth skal skilles og derfor skal der ske en bodeling. Dette ser således ud:
| Julie | Kenneth |
| Indbo 40.000 kr. | Hus 700.000 kr. |
| Bil 55.000 kr. | Indbo 35.000 kr. |
| Bankkonti 130.000 kr. | Båd 70.000 kr. |
| Bankkonti 30.000 kr. | |
| Bruttoformue 225.000 kr. | Bruttoformue 835.000 kr. |
| Gæld 5.000 kr. | Gæld 45.000 kr. |
| Nettoformue 200.000 kr. | Nettoformue 790.000 kr. |
Den samlede nettoformue udgør altså 990.000 kr. Det betyder, at Julie og Kenneth hver skal have halvdelen af de 990.000 kr. det vil sige 495.000 kr. hver. Kenneth skal derfor også betale Julie 295.000 kr., da hans nettoformue er større end Julies.
Sådan undgår I at skulle dele alt
Hvis I ikke er interesseret i, at skulle dele jeres formuer i tilfælde af separation eller skilsmisse, skal I oprette en ægtepagt om særeje. En ægtepagt om særeje er en juridisk bindende aftale mellem jer som ægtefæller, der bestemmer, at I helt eller delvist ikke ønsker at have formuefællesskab, men i stedet ønsker særeje. De to mest anvendte former for særeje er fuldstændigt særeje og kombinationssæreje.
Fuldstændigt særeje
Fuldstændigt særeje medfører, at I hverken skal dele jeres formuer, hvis I bliver skilt eller hvis en af jer går bort. Man laver typisk fuldstændigt særeje i situationer hvor:
- Den ene eller begge ægtefæller har børn fra tidligere forhold og der derfor er et ønske om, at børnene udelukkende arver fra den biologiske forælder.
- Den ene eller begge ægtefæller ejer særlige ejendele, hvor der er et ønske om, at denne ejendel ikke indgår i formuefællesskabet og skal gå i arv til andre end ægtefællen, eksempelvis en virksomhed.
- Den ene af ægtefællerne har stor gæld og der er et ønske om, at arven ikke skal gå til den forgældede ægtefælles kreditorer, både i tilfælde af skilsmisse eller død.
Kombinationssæreje
Kombinationssæreje medfører, at I ikke skal dele jeres formuer i tilfælde af skilsmisse. Hvis den ene af jer derimod går bort vil dennes formue blive fælleseje. Kombinationssæreje sikrer derfor både jer selv og hinanden på samme tid. Typisk vælger man at få kombinationssæreje i situationer hvor:
- Ægtefællerne ønsker at sikre hinanden i tilfælde af, at den ene ægtefælle går bort.
- Den ene ægtefælle har en betydelig større formue end den anden og der er et ønske om, ikke at dele formuerne i tilfælde af separation eller skilsmisse.
Når I har lavet ægtepagten skal den tinglyses, hvilket er en registrering hos den offentlige tinglysning. Dette kan gøres med NemID på tinglysningsrettens hjemmeside.
Denne artikel er skrevet i samarbejde med den juridiske online tjeneste Legal Desk, der blandt andet giver mulighed for at lave ægtepagter om særeje online. Har du brug for at indgå ægtepagt, kan du gøre det online hos Legal Desk her.