Der findes myter om mange ting, ikke mindst omkring skilsmisser, skilsmissebørn og samværsordninger. Nogle myter tror vi på, og andre ved vi godt at det ikke passer.

 

Når det omhandler børn, i forbindelse med en skilsmisse, er der også opstået nogle myter, specielt omkring Forældreansvarsloven. Hvordan er det nu lige det hele hænger sammen?

 

Myte 1: Fælles forældremyndighed betyder at du og din eks automatisk får en samværsdeleordning, også kendt som en 7/7-ordning.

 

Fakta:Det at have fælles forældremyndighed, betyder at I som forældre har et fælles ansvar for jeres barn. Den måde som samværet skal fordeles imellem jer, bestemmer I selv. Dog skal I være opmærksomme på, at samværsordningen skal tage udgangspunkt i, hvad der er det bedste for barnet, og ikke hvad der er det bedste for jer, voksne.
Fordelingen af forældremyndigheden har derfor ingen sammenhæng med, hvor meget tid barnet tilbringer hos hver forælder.

 

Myte 2: Man får automatisk fælles forældremyndighed.
Mange tror fejlagtigt, at der med forældreansvarsloven, altid er dømt fælles forældremyndighed, også i de tilfælde, hvor den ene forælder har begået overgreb mod barnet eller den anden forælder.

 

Fakta: Det er korrekt at den fælles forældremyndighed normalt fortsætter på trods af skilsmisse, men hvis samarbejdet mellem forældrene ikke kan opretholdes i forbindelse med barnets tarv, vil den fælles forældremyndighed blive anulleret. Det kan f.eks. være ved tegn på vold, chikane af den anden forælder, misbrug eller psykisk sygdom.

 

Myte 3: Forældreansvarsloven kræver at man SKAL have samvær.
Nogle tror, at forældreansvarsloven kræver at barnet SKAL have samvær med begge forældre, også selvom der har været begået vold, andre overgreb eller chikane mod enten barnet eller den anden forælder. Denne opfattelse udspringer muligvis på grund af lovens grundlæggende holdning til, at barnet har krav på at se begge sine forældre.

 

Fakta: Statsforvaltningen fastsætter normalt ikke samvær, med mindre der er tale om overgreb, vold, chikane eller anden adfærd som kan true barnets opvækst.
Barnets ret til at se begge sine forældre, bliver somme tider misopfattet som obligatorisk samvær.

 

Myte 4: Forældreansvarsloven er en ligestillingslov.
Ligestillingsloven bliver ofte misopfattet som en lov, der skal skabe ligestilling mellem fædre og mødre.

 

Fakta: Forældreansvarsloven har ikke til formål, at give hverken mødre eller fædre ret til deres barn, men derimod giver den barnet ret til begge sine forældre. Loven er ikke kønsbestemt, dvs. den tager ikke stilling til om det er en mor eller en far, men den tager hensyn til, hvad der er bedst for barnet.

 

Myte 5: Myndighederne skrider først ind ved tvangsfjernelse.
Mange tror, at det skal komme så vidt, at der skal en tvangsfjernelsesssag til, før end statsforvaltingen skrider ind i en samværssag.

 

Fakta: Hvis der er mistanke om vold, misrøgt, fysiske eller psykiske overgreb på barnet fra en samværsforælder, skal kommunen støtte bopælsforælderen i at kontakte statsforvaltningen, således at der hurtigt bliver taget hånd om situationen, og tages stilling til, om samværet kan fortsætte.
Hvis det med alt tydelighed kan fastslåes, at der er hold i mistankerne, kan samværet stoppes med det samme. Samtidig ken den ene forælder søge den fulde forældremyndighed, mens sagen behandles. Herefter undersøger og vurderer statsforvaltningen sagen, og tager sidenhen stilling til om samværet skal genoptages, eventuelt som overvåget samvær, eller om det helt skal stoppe.

 

Myte 6: Samvær kræver at der bliver tilknyttet en advokat.

 

Fakta: Et af formålene med forældreansvarsloven, er at flere aftaler skal indgåes gennem aftaler mellem forældrene, og ikke via statsforvaltningen eller domstolen. Statsforvaltningen har samtidig pligt til at råde og vejlede forældre, for at få klarlagt og belyst lige netop de udfordringer som de står overfor. Det er derfor ikke et krav at have en advokat tilknyttet.

 

[/ihc-hide-content]